AKTIVITETER I PALÆSTINA
Evaluering af besøg hos vores projektpartner Aman Society Center, Palæstina 2016
Af Ulla Westlund Sørensen, bestyrelsesmedlem 2016
I juli 2016, rejste Ulla Westlund, som er medlem af DAPAWOs bestyrelse, til Hebron for at besøge vores projektpartner, Aman Society Center, og evaluere det projekt som DAPAWO har støttet siden juni 2015 takket være midler fra KVINFO –Det danske center for information om kvinde- og kønsforskning. Her er hendes rapport:
PROGRAM FOR BESØG I HEBRON
10. juli Mødes med Amneh Hawwa i Ramallah.
Vi kontakter Aman Society Center og får orientering om den aktuelle situation i Hebron.
11. juli.
Ankommer til Hebron sidst på dagen.
Om aftenen møde med Mariam Turki og Lubna, som præsenterer Aman Society Centers lokaler i byen. Vi aftaler, hvordan vi starter evaluerings-opgaven efterfølgende dag.
Kort møde med Amneh, Mariam og Lubna.
12. juli.
Morgenmøde Amneh, Lubna og Ulla.
Interviews hele dagen med projekt deltagere, 6 mænd og omkring 15 kvinder, der kommer til centeret. Lubna er tolk for mig.
13. juli.
Møde med Mariam og sekretær Fadia.
Gennemgang af dokumentation for projekt-aktiviteter. Protokoller, evalueringer, rapporter og skemaer.
Møde med Najaah, leder af arbejdet med børn i projektet.
Besøg i Tel Rumeida området sammen med Mariam og Najaah. Møde med projektdeltagere i privat hjem.
14. juli
Møde med Mariam og Lubna. Evaluering af samarbejde og ønsker for fremtiden.
Jeg bliver præsenteret for bestyrelsen i Aman Society Center, der har møde denne dag.
Møde med Wafa, som står for regnskabet. Redegørelse for regnskabspraksis og oversigt over uafsluttede opgaver vedr. regnskab.
Møde med kvinder lokalt i H2-området. Forevisning af deres produktion af strikketøj, sæbe o.a.
Rundtur i Old City og møde med Leila, som har sin egen virksomhed efter at have deltaget i projekt hos Aman Society Center.
15. juli.
Afsluttende møde med Mariam og Lubna, samt Maysoon, instruktør i projektet.
Jeg rejser videre til Betlehem.
16. juli
Skrivedag.
17. juli
Hjemrejse.
Vi kontakter Aman Society Center og får orientering om den aktuelle situation i Hebron.
11. juli.
Ankommer til Hebron sidst på dagen.
Om aftenen møde med Mariam Turki og Lubna, som præsenterer Aman Society Centers lokaler i byen. Vi aftaler, hvordan vi starter evaluerings-opgaven efterfølgende dag.
Kort møde med Amneh, Mariam og Lubna.
12. juli.
Morgenmøde Amneh, Lubna og Ulla.
Interviews hele dagen med projekt deltagere, 6 mænd og omkring 15 kvinder, der kommer til centeret. Lubna er tolk for mig.
13. juli.
Møde med Mariam og sekretær Fadia.
Gennemgang af dokumentation for projekt-aktiviteter. Protokoller, evalueringer, rapporter og skemaer.
Møde med Najaah, leder af arbejdet med børn i projektet.
Besøg i Tel Rumeida området sammen med Mariam og Najaah. Møde med projektdeltagere i privat hjem.
14. juli
Møde med Mariam og Lubna. Evaluering af samarbejde og ønsker for fremtiden.
Jeg bliver præsenteret for bestyrelsen i Aman Society Center, der har møde denne dag.
Møde med Wafa, som står for regnskabet. Redegørelse for regnskabspraksis og oversigt over uafsluttede opgaver vedr. regnskab.
Møde med kvinder lokalt i H2-området. Forevisning af deres produktion af strikketøj, sæbe o.a.
Rundtur i Old City og møde med Leila, som har sin egen virksomhed efter at have deltaget i projekt hos Aman Society Center.
15. juli.
Afsluttende møde med Mariam og Lubna, samt Maysoon, instruktør i projektet.
Jeg rejser videre til Betlehem.
16. juli
Skrivedag.
17. juli
Hjemrejse.
Evaluering af Projekt
Empower women and children and increasing gender awareness among men to combat gender based violence in Hebron H1 and H2.
Ved besøg hos Aman Society Center i Hebron 11.-15. juli 2016 blev projektet evalueret ved gennemgang af og fokusering på følgende elementer:
1) Deltageres udsagn om projektforløbet, temaerne og undervisningen samt den individuelle effekt, og ønsker til kommende undervisning.
Empower women and children and increasing gender awareness among men to combat gender based violence in Hebron H1 and H2.
Ved besøg hos Aman Society Center i Hebron 11.-15. juli 2016 blev projektet evalueret ved gennemgang af og fokusering på følgende elementer:
1) Deltageres udsagn om projektforløbet, temaerne og undervisningen samt den individuelle effekt, og ønsker til kommende undervisning.
2) Den del af projektet, der rettede sig mod børn.
3) Projektadministration i form af fremmødeprotokoller, deltager-evalueringer, afrapportering fra undervisere.
4) Økonomi og administrativ praksis relateret hertil.
5) Offentliggjort materiale og spredningseffekt.
6) Aman Society Centers egen evaluering og overvejelser om ændringer, hvis lignende projekt skulle gennemføres.
7) Aman Society Centers overvejelser om et videre forløb af dette projekt for at understøtte effekten hos deltagerne samt om andre mulige projekter.
8) Samarbejdet mellem Aman Society Center og DAPAWO.
Ad 1 Deltageres udsagn om projektforløbet, temaerne og undervisningen samt den individuelle effekt, og ønsker til kommende undervisning
Deltagerudsagn til dels individuelt og til dels i grupper af 4-5 personer med projektkoordinator som tolk.
Ved interview fik 14 kvinder og 6 mænd lejlighed til at fortælle om projektet, deres oplevelse af det og holdninger til det, samt om hvordan det havde påvirket deres egen personlige adfærd og indstilling til kvinders og børns forhold og rettigheder.
Det var karakteristisk at kvinderne havde meget individuelle og personlige beretninger om, hvordan projektet havde påvirket deres liv og holdninger.
Én fremhævede, at hun nu – 25 år efter sin fars død – havde fået viden og kommunikative redskaber til succesfuldt at kræve sin arv fra sine brødre. En anden nævnede, at det vigtigste for hende var oplevelsen af at udvikle sig personligt, følelsen af selvsikkerhed og frihed, og at hendes familie også respekterede hende mere. En tredje beskrev de vanskeligheder, hun havde haft med sin mand, da hun ønskede at deltage i projektet. Hun insisterede og konstaterer nu, at hendes mand fra at være afvisende er blevet nysgerrig og til dels støttende, fordi han oplever en positiv forandring i hendes adfærd og familiens trivsel. Én kvinde fortalte, at hun indledningsvis havde været negativ overfor projektet, men hurtigt havde kunne se, at der var anderledes og mere konkrete informationer og træning i denne undervisning i forhold til andre indsatser, hun havde mødt.
Flere kvinder gav udtryk for glæde ved at have fået et bedre forhold til deres børn. Hvor man før var nervøs og højtråbende, havde man nu øvet sig i dialog og var mere lyttende i kommunikationen med børnene.
For nogle af kvinderne havde deltagelse i projektet været en krævende og meget udfordrende øvelse på grund af mandens og/eller svigerfamiliens modstand, ligesom det kunne være vanskeligt rent praktisk at komme frem til undervisningen afhængig af den aktuelle situation i byen, få passet børn eller medbringe dem osv.
Alle gav udtryk for taknemmelighed over at kunne deltage, og mange ønskede en fortsættelse og uddybning af træningen.
For mændenes vedkommende var udsagnene anderledes men stadig positive.
Det havde været overraskende for dem at stifte bekendtskab med lovgivning relateret til kvinder og børns rettigheder. De fremhævede forbedringer i familiens trivsel og et bedre forhold til børnene, som mærkbare resultater af projektet. ”Jeg har været gift i 25 år, og først nu forstår jeg, at det ikke hjælper at råbe ad min kone, når hun er nervøs. ””Nu kan vi se værdien i at opnå enighed mellem ægtefolk. ”
En ung, nygift mand fortalte, at efter træningen kunne han og hans kone selv klare uoverensstemmelser og behøvede ikke at gå til deres familier, for at få tingene på plads. En af mændene fremhævede, at han nu kunne se, at det var forkert at afholde døtre fra muligheden for skolegang og uddannelse.
Også mændene ønskede sig mere undervisning og træning.
For alle interviewene gælder det, at der er en udpræget tillidsfuld og åben atmosfære i relationen til projektkoordinatoren. Det fremgår tydeligt, at mange personlige forhold har været bragt op, vendt og håndteret respektfuldt i forløbet,
Yderligere informationer får jeg ved besøg i de områder, hvor kvinderne bor, og hvor noget af træningen er gennemført. Her træffer jeg yderligere 12-15 kvinder, ser deres leveforhold og –vilkår tæt på og hører flere udsagn, primært om deres behov for at kunne påvirke deres liv, bevare deres værdighed og give deres børn bedre opvækstvilkår.
Deltagerudsagn til dels individuelt og til dels i grupper af 4-5 personer med projektkoordinator som tolk.
Ved interview fik 14 kvinder og 6 mænd lejlighed til at fortælle om projektet, deres oplevelse af det og holdninger til det, samt om hvordan det havde påvirket deres egen personlige adfærd og indstilling til kvinders og børns forhold og rettigheder.
Det var karakteristisk at kvinderne havde meget individuelle og personlige beretninger om, hvordan projektet havde påvirket deres liv og holdninger.
Én fremhævede, at hun nu – 25 år efter sin fars død – havde fået viden og kommunikative redskaber til succesfuldt at kræve sin arv fra sine brødre. En anden nævnede, at det vigtigste for hende var oplevelsen af at udvikle sig personligt, følelsen af selvsikkerhed og frihed, og at hendes familie også respekterede hende mere. En tredje beskrev de vanskeligheder, hun havde haft med sin mand, da hun ønskede at deltage i projektet. Hun insisterede og konstaterer nu, at hendes mand fra at være afvisende er blevet nysgerrig og til dels støttende, fordi han oplever en positiv forandring i hendes adfærd og familiens trivsel. Én kvinde fortalte, at hun indledningsvis havde været negativ overfor projektet, men hurtigt havde kunne se, at der var anderledes og mere konkrete informationer og træning i denne undervisning i forhold til andre indsatser, hun havde mødt.
Flere kvinder gav udtryk for glæde ved at have fået et bedre forhold til deres børn. Hvor man før var nervøs og højtråbende, havde man nu øvet sig i dialog og var mere lyttende i kommunikationen med børnene.
For nogle af kvinderne havde deltagelse i projektet været en krævende og meget udfordrende øvelse på grund af mandens og/eller svigerfamiliens modstand, ligesom det kunne være vanskeligt rent praktisk at komme frem til undervisningen afhængig af den aktuelle situation i byen, få passet børn eller medbringe dem osv.
Alle gav udtryk for taknemmelighed over at kunne deltage, og mange ønskede en fortsættelse og uddybning af træningen.
For mændenes vedkommende var udsagnene anderledes men stadig positive.
Det havde været overraskende for dem at stifte bekendtskab med lovgivning relateret til kvinder og børns rettigheder. De fremhævede forbedringer i familiens trivsel og et bedre forhold til børnene, som mærkbare resultater af projektet. ”Jeg har været gift i 25 år, og først nu forstår jeg, at det ikke hjælper at råbe ad min kone, når hun er nervøs. ””Nu kan vi se værdien i at opnå enighed mellem ægtefolk. ”
En ung, nygift mand fortalte, at efter træningen kunne han og hans kone selv klare uoverensstemmelser og behøvede ikke at gå til deres familier, for at få tingene på plads. En af mændene fremhævede, at han nu kunne se, at det var forkert at afholde døtre fra muligheden for skolegang og uddannelse.
Også mændene ønskede sig mere undervisning og træning.
For alle interviewene gælder det, at der er en udpræget tillidsfuld og åben atmosfære i relationen til projektkoordinatoren. Det fremgår tydeligt, at mange personlige forhold har været bragt op, vendt og håndteret respektfuldt i forløbet,
Yderligere informationer får jeg ved besøg i de områder, hvor kvinderne bor, og hvor noget af træningen er gennemført. Her træffer jeg yderligere 12-15 kvinder, ser deres leveforhold og –vilkår tæt på og hører flere udsagn, primært om deres behov for at kunne påvirke deres liv, bevare deres værdighed og give deres børn bedre opvækstvilkår.
Ad 2 Den del af projektet, der rettede sig mod børn.
Jeg taler med Najaah, som er ledende skikkelse i projektets aktiviteter med børn. Hun beskriver de øvelser, der er blevet arbejdet med, og hvilke overvejelser, der ligger bag. Man har brugt sang – kollektivt og individuelt – for at stimulere og facilitere åndedræt og evne til at udtrykke sig. Historiefortælling kombineret med tegning til at styrke fantasi, kreativt udtryk, koncentrationsevne og til dels samarbejdsevne. Traditionelle danse og sange til at styrke oplevelsen af fællesskab og fælles nationale symboler. Fysiske lege på tværs af køn til at træne samarbejdsevne, hensyntagende adfærd og opmærksomhed samt give plads til frisættelse af energi.
Der er således blevet fokuseret på både at imødekomme behov, som ofte ikke bliver opfyldt hos disse børn, og på at træne adfærd via lege.
Resultaterne af denne indsats viser sig i interviewene med deltagere og instruktører. Der er ikke lavet målinger på adfærdsændringer.
Børnene sover bedre umiddelbart efter lege-dagene. Der er færre konflikter omkring dem, og lærere notere bedre koncentration og faglig præstation i skolen. Disse effekter er ikke blivende, men knytter sig til tiden efter lege-dagene.
Jeg taler med Najaah, som er ledende skikkelse i projektets aktiviteter med børn. Hun beskriver de øvelser, der er blevet arbejdet med, og hvilke overvejelser, der ligger bag. Man har brugt sang – kollektivt og individuelt – for at stimulere og facilitere åndedræt og evne til at udtrykke sig. Historiefortælling kombineret med tegning til at styrke fantasi, kreativt udtryk, koncentrationsevne og til dels samarbejdsevne. Traditionelle danse og sange til at styrke oplevelsen af fællesskab og fælles nationale symboler. Fysiske lege på tværs af køn til at træne samarbejdsevne, hensyntagende adfærd og opmærksomhed samt give plads til frisættelse af energi.
Der er således blevet fokuseret på både at imødekomme behov, som ofte ikke bliver opfyldt hos disse børn, og på at træne adfærd via lege.
Resultaterne af denne indsats viser sig i interviewene med deltagere og instruktører. Der er ikke lavet målinger på adfærdsændringer.
Børnene sover bedre umiddelbart efter lege-dagene. Der er færre konflikter omkring dem, og lærere notere bedre koncentration og faglig præstation i skolen. Disse effekter er ikke blivende, men knytter sig til tiden efter lege-dagene.
Ad 3 Projektadministration i form af fremmødeprotokoller, deltager-evalueringer, afrapportering fra undervisere.
Projektadministrationen virker systematisk og velfungerende.
Koordinatoren fremviser chartekker for hver deltagergruppe - 9 i alt - med mødeprotokoller, oversigt over indhold af sessionen, evaluering og rapport fra underviseren. Der er i alt 6 instruktører tilknyttet projektet.
Materialet ligger samlet i mapper for projektet og bliver hentet umiddelbart på opfordring.
Jeg har ikke spurgt til projektgruppe-møder og referater herfra.
Projektadministrationen virker systematisk og velfungerende.
Koordinatoren fremviser chartekker for hver deltagergruppe - 9 i alt - med mødeprotokoller, oversigt over indhold af sessionen, evaluering og rapport fra underviseren. Der er i alt 6 instruktører tilknyttet projektet.
Materialet ligger samlet i mapper for projektet og bliver hentet umiddelbart på opfordring.
Jeg har ikke spurgt til projektgruppe-møder og referater herfra.
Ad 4 Økonomi og administrativ praksis relateret hertil
Bogholderen redegør for regnskabspraksis som følger:
Aman Society Center har i perioder mere end et projekt aktivt, og der køres strikt separat projekt- og økonomistyring. Udgifter til kontorhold og –drift deles mellem projekterne.
Der er fast rutine for månedsafregning med instruktørerne, hvor de sender deres opgørelse over timer og udlæg til bogholderen, som herefter tjekker det med projektkoordinatoren, der sammenholder det med projektplan og budget. Småudlæg f.eks. til transport med taxi, samles til ét beløb, udbetales på check til bestyrelsesformanden, som derefter betaler beløb i kontanter til de enkelte medarbejdere.
For revision af regnskabet, er der valgt en revisor af den krævede standard, og som bogholderen er vant til at arbejde med. Dette arbejde er startet.
Bogholderen redegør for regnskabspraksis som følger:
Aman Society Center har i perioder mere end et projekt aktivt, og der køres strikt separat projekt- og økonomistyring. Udgifter til kontorhold og –drift deles mellem projekterne.
Der er fast rutine for månedsafregning med instruktørerne, hvor de sender deres opgørelse over timer og udlæg til bogholderen, som herefter tjekker det med projektkoordinatoren, der sammenholder det med projektplan og budget. Småudlæg f.eks. til transport med taxi, samles til ét beløb, udbetales på check til bestyrelsesformanden, som derefter betaler beløb i kontanter til de enkelte medarbejdere.
For revision af regnskabet, er der valgt en revisor af den krævede standard, og som bogholderen er vant til at arbejde med. Dette arbejde er startet.
Ad 5 Offentliggjort materiale og spredningseffekt
Aman Society Center laver løbende opslag på deres Facebook-side om aktiviteter, samarbejder og events. Med billeder og tekst præsenteres aktiviteterne og projektet, og altid med angivelse af samarbejdspartner og støttekilde.
Centeret har produceret en brochure, som er lagt i ud forskellige lokale samlingssteder bl.a. biblioteket. Flere af kvinderne beskriver, at de oprindeligt blev opmærksom på projektet via opslag disse steder.
Tilsvarende er der fremstillet en videofilm, som præsenteres overfor samarbejdspartnere og i lokale fora.
Både mænd og kvinder beretter, at de har fortalt venner og familie om projektet, og at det afføder debat om rettigheder og omgangsformer. Nogle møder modstand, andre bliver nysgerrige.
DR. Mariam Abu Turki fortæller, at centeret jævnligt bliver kontaktet af institutioner f.eks. fakulteter på de lokale universiteter eller skoler, med anmodning om at forestå undervisning og træning af studerende i forskellige temaer. Der sker således også en spredning af kendskabet til projekter og aktiviteter via Aman Society Centers netværk og lokale, sociale interaktion.
Aman Society Center laver løbende opslag på deres Facebook-side om aktiviteter, samarbejder og events. Med billeder og tekst præsenteres aktiviteterne og projektet, og altid med angivelse af samarbejdspartner og støttekilde.
Centeret har produceret en brochure, som er lagt i ud forskellige lokale samlingssteder bl.a. biblioteket. Flere af kvinderne beskriver, at de oprindeligt blev opmærksom på projektet via opslag disse steder.
Tilsvarende er der fremstillet en videofilm, som præsenteres overfor samarbejdspartnere og i lokale fora.
Både mænd og kvinder beretter, at de har fortalt venner og familie om projektet, og at det afføder debat om rettigheder og omgangsformer. Nogle møder modstand, andre bliver nysgerrige.
DR. Mariam Abu Turki fortæller, at centeret jævnligt bliver kontaktet af institutioner f.eks. fakulteter på de lokale universiteter eller skoler, med anmodning om at forestå undervisning og træning af studerende i forskellige temaer. Der sker således også en spredning af kendskabet til projekter og aktiviteter via Aman Society Centers netværk og lokale, sociale interaktion.
Ad 6 Aman Society Centers egen evaluering og overvejelser om ændringer, hvis lignende projekt skulle gennemføres
Adspurgt om, hvad de ville gøre anderledes, hvis de skulle gennemføre projektet nu med den viden, de har opnået, svarer projektlederen Mariam, projektkoordinatoren Lubna og Najaah, at de først og fremmest ville reducere antallet af deltagere, og dermed antallet af sessioner, der skulle afholdes. Der har været afholdt 90 sessioner, 3 x 2 dage med camp, 10 lege-dage og 2 udflugter.
Det har været slidsomt rent logistisk at afvikle så mange møder gennem de 3 vintermåneder, hvor israelsk militær med skiftende restriktioner har gjort blandt andet transport rundt i byen meget vanskelig. Flere gange er der opstået kamphandlinger så tæt på møderne, at de har været påvirket af tåregas, støjniveauet har vanskeliggjort kommunikation, og deltagernes familie ringede ustandseligt for at få dem hjem. Disse forhold har de ikke mulighed for at ændre på, men de er i høj grad – i udtalt grad! – med til at gøre afviklingen af projektet krævende for både deltagere og projektmedarbejdere.
Med hensyn til undervisningen og aktiviteterne i projektet ville projektlederen og projektkoordinatoren prioritere at øge antallet af øvelser, hvor deltagerne i praksis kan afprøve og træne konkrete situationer.
Ydermere fremhæver de, at behovet for ’recreational days’ / lege-dage for børnene er stort. Hvis muligt ville de lave 3 dage om måneden.
Adspurgt om, hvad de ville gøre anderledes, hvis de skulle gennemføre projektet nu med den viden, de har opnået, svarer projektlederen Mariam, projektkoordinatoren Lubna og Najaah, at de først og fremmest ville reducere antallet af deltagere, og dermed antallet af sessioner, der skulle afholdes. Der har været afholdt 90 sessioner, 3 x 2 dage med camp, 10 lege-dage og 2 udflugter.
Det har været slidsomt rent logistisk at afvikle så mange møder gennem de 3 vintermåneder, hvor israelsk militær med skiftende restriktioner har gjort blandt andet transport rundt i byen meget vanskelig. Flere gange er der opstået kamphandlinger så tæt på møderne, at de har været påvirket af tåregas, støjniveauet har vanskeliggjort kommunikation, og deltagernes familie ringede ustandseligt for at få dem hjem. Disse forhold har de ikke mulighed for at ændre på, men de er i høj grad – i udtalt grad! – med til at gøre afviklingen af projektet krævende for både deltagere og projektmedarbejdere.
Med hensyn til undervisningen og aktiviteterne i projektet ville projektlederen og projektkoordinatoren prioritere at øge antallet af øvelser, hvor deltagerne i praksis kan afprøve og træne konkrete situationer.
Ydermere fremhæver de, at behovet for ’recreational days’ / lege-dage for børnene er stort. Hvis muligt ville de lave 3 dage om måneden.
Ad 7 Aman Society Centers overvejelser om et videre forløb af dette projekt for at understøtte effekten hos deltagerne samt om andre mulige projekter
Der er udtalt ønske blandt de projektdeltagere, jeg mødte, om at fortsætte aktiviteterne. Det er som om, der er blevet lukket en dør op til nogle nye muligheder, og de ønsker sig mere. De er dog ikke særlig konkrete i deres ønsker.
Aman Society Center har stor motivation for at fortsætte arbejdet, både for at støtte deltagerne i at fastholde de resultater, de har fået af forløbet, men også for at udbygge selve indholdet og aktiviteterne.
Det fremgår tydeligt, når man kommer rundt og møder kvinderne i deres lokale områder, at behovet for social og personlig udvikling er massivt. Dette projekt har rettet sig mod 100 kvinder, 100 børn og 50 mænd. Men Hebron er en by med 1 million indbyggere, og mange flere kunne have gavn af en lignende indsats.
I en åben snak om, hvilke nye elementer de gerne ville inddrage, bliver flere retninger nævnt.
Træning i ikke-voldelig, dialog-baseret kommunikation mellem mand og kvinde, forældre og barn er et stort ønske.
Fokus på hvordan den fysiske og psykiske stress-belastning resulterer i voldelig adfærd i familien, og hvordan det kan ændres.
Undervisning til unge mennesker på vej ind i ægteskab om ligestilling mellem kønnene.
Undervisning til kvinder i at drive erhverv, herunder selvværd, selvstændighed og konkret erhvervsvejledning.
Der er udtalt ønske blandt de projektdeltagere, jeg mødte, om at fortsætte aktiviteterne. Det er som om, der er blevet lukket en dør op til nogle nye muligheder, og de ønsker sig mere. De er dog ikke særlig konkrete i deres ønsker.
Aman Society Center har stor motivation for at fortsætte arbejdet, både for at støtte deltagerne i at fastholde de resultater, de har fået af forløbet, men også for at udbygge selve indholdet og aktiviteterne.
Det fremgår tydeligt, når man kommer rundt og møder kvinderne i deres lokale områder, at behovet for social og personlig udvikling er massivt. Dette projekt har rettet sig mod 100 kvinder, 100 børn og 50 mænd. Men Hebron er en by med 1 million indbyggere, og mange flere kunne have gavn af en lignende indsats.
I en åben snak om, hvilke nye elementer de gerne ville inddrage, bliver flere retninger nævnt.
Træning i ikke-voldelig, dialog-baseret kommunikation mellem mand og kvinde, forældre og barn er et stort ønske.
Fokus på hvordan den fysiske og psykiske stress-belastning resulterer i voldelig adfærd i familien, og hvordan det kan ændres.
Undervisning til unge mennesker på vej ind i ægteskab om ligestilling mellem kønnene.
Undervisning til kvinder i at drive erhverv, herunder selvværd, selvstændighed og konkret erhvervsvejledning.
Ad 8 Samarbejdet mellem Aman Society Center og DAPAWO
Samarbejdet mellem Aman Society Center og DAPAWO har genereret nogle værdifulde erfaringer med hensyn til udarbejdelse af projektplan, kommunikation, præcisering af forventninger, økonomistyring og afrapportering.
Mariam Abu Turki og Lubna fremhæver at DAPAWO’s projektkoordinator har været meget opmærksom og støttende gennem hele forløbet.
Samarbejdet og DAPAWO’s mulighed for at følge projektet i tilfredsstillende grad, har været vanskeliggjort af de aktuelle forhold i Hebron, idet det ikke har været muligt at gennemføre besøg og følge aktiviteter, som det var ønskeligt.
I forbindelse med evalueringsbesøget drøftes alle disse forhold og vilkår med henblik på at styrke og kvalificere fortsat samarbejde.
Samarbejdet mellem Aman Society Center og DAPAWO har genereret nogle værdifulde erfaringer med hensyn til udarbejdelse af projektplan, kommunikation, præcisering af forventninger, økonomistyring og afrapportering.
Mariam Abu Turki og Lubna fremhæver at DAPAWO’s projektkoordinator har været meget opmærksom og støttende gennem hele forløbet.
Samarbejdet og DAPAWO’s mulighed for at følge projektet i tilfredsstillende grad, har været vanskeliggjort af de aktuelle forhold i Hebron, idet det ikke har været muligt at gennemføre besøg og følge aktiviteter, som det var ønskeligt.
I forbindelse med evalueringsbesøget drøftes alle disse forhold og vilkår med henblik på at styrke og kvalificere fortsat samarbejde.
Ulla Westlund Sørensen, Medlem af DAPAWO’s bestyrelse
22. juli 2016
Bilag 1
22. juli 2016
Bilag 1
Ufuldstændig liste over temaer, der har været undervist i og lavet øvelser med.
Juridiske rettigheder
Uddannelse
Liv og sundhed
Værdighed
Kommunikation i familien
Retten til at bevæge sig frit
Retten til at blive behandlet med respekt
Retten til at beskytte sig selv
Retten til at tale og udtrykke sig
Retten til at træffe beslutninger
Retten til at have indflydelse på sin økonomiske situation
Juridiske rettigheder
Uddannelse
Liv og sundhed
Værdighed
Kommunikation i familien
Retten til at bevæge sig frit
Retten til at blive behandlet med respekt
Retten til at beskytte sig selv
Retten til at tale og udtrykke sig
Retten til at træffe beslutninger
Retten til at have indflydelse på sin økonomiske situation